Lige fra barnsben har jeg altid været meget kreativ, og i mit voksne liv tog det for alvor fat.
Det begyndte med en lille stue , hvor jeg havde min symaskine og et lille bord Alt skulle ryddes til sid , når vi skulle spise, så det begrænsede min kreativitet.
Efter vi flyttede, fik jeg mit eget værksted. HURRA – hvor jeg endelig kunne udfolde mig.
Jeg fandt hurtigt ud af, at det kreative er en nødvendig udfordring, hvor der hele tiden sker en udvikling, og tekstile billeder blev i 1997 min passion.
Jeg husker tydeligt min første udstilling, hvor jeg solgte et billede. Jeg kunne slet ikke være i mig selv af bare glæde, så det blev til en del udstillinger
Efter nogle år skulle der ske noget nyt, og jeg begyndte at filte beklædning. Så nu var det beklædningen, der fascinerede mig. Det var dog ikke nok. Der måtte ske noget mere. Dog var nu sikker på, at det var beklædnings-linjen, jeg skulle følge og videreudvikle.
Min tanke var, at jeg kunne udvikle noget unikt til den enkelte kundens behov og stil og begyndte at brodere og trykke på produktet inden syningen. Nu udforsker jeg hele tiden nye ideer – især forskellige trykmetoder.
Glæden ved det hele er at opleve kunder, der udviser stor begejstring for mine produkter og ser sig selv i dem.
Under hele processen har jeg vidst, at det skulle være unika til unikke kvinder, der vil kunne iføre sig et personligt kunstværk.
Se Inge Egebjergs profil i Galley ArtTour