Faste kunstnere

Udstillingspladserne

Som fast kunster kan du udstille billeder, kunsthåndværk og skulpturer.

Din kunst placeres i galleriområdet. Du får også en plads i vinduet.

Billedkunstnere får en ”stand” en måned ad gangen. Sidste torsdag i hver måned flytter man så stand, for:

  • At de gode og de mindre gode stande over tid fordeles ligeligt.
  • At sikre fornyelse i udstillingen.

Denne dag er god til samtidig at udskifte (nogle af) dine kunstværker.
Husk også at få sendt nyt materiale til hjemmesiden

Vinduesplads til gæstekunstnere og faste kunstnere
En af vinduespladserne

Standene kan se sådan ud:

Priser for faste kunstnere

Som fast kunstner udstiller du, indtil du eller galleriet opsiger aftalen.

Prisen er 1.000 kr. pr. måned. Du betaler ikke noget i salgsprovision.

Med i prisen får du en plads på vores hjemmeside og bliver markedsført som en del af kunstgalleriet, blandt andet på Facebook, Instagram, i pressemeddelelser, nyhedsbreve og på plakater.

Du kan frit lave kurser i lokalerne, og betaler i den forbindelse 10% af kursusindtægterne til galleriet.

Endelig – og det er vigtigt – kræves det, at du er aktiv deltager i kunstnerfællesskabet.

Smykkekursus med Irene From
Smykkekursus i galleriet

Aktiv deltager i kunstnerfællesskabet

Gallery ArtTour er et ambitiøst kunstgalleri i udvikling. Desuden har galleriet mange aktiviteter (fx. musikaftener og foredrag) for dels at trække kunder til og dels for at holde huslejen nede for den enkelte kunstner.

Det betyder, at der er mange opgaver vi skal løse i fællesskab. Du skal derfor kunne se dig selv som aktiv deltager i kunstnerfællesskabet, hvis du vil være fast kunstner her i galleriet.

Vi har et fantastisk kunstnerfællesskab, så det er også sjovt, spændende og lærerigt at være med.

Det høje aktivitetsniveau indebærer at:

  • Du har 2-3 salgsvagter pr. måned (I er altid to på vagt). Hver ugedag har desuden en bestemt opgave, der skal udføres under salgsvagten, fx. at støvsuge galleriet.
  • Du deltager i fællesmødet en gang om måneden (sidste torsdag hver måned), hvor vi blandt andet behandler forbedringsforslag og drøfter markedsføring.
  • Du påtager dig nogle af de faste opgaver. Her nævnes blot nogle få eksempler på, hvad det kunne være:
    • Facebookadministrator.
    • Vedligeholdelse af kunstnerlister.
    • Skrive mødereferater.
    • Styre vagtkalenderen.
    • Bortskaffe affald.
    • Koordinere udstillinger.
    • Lysansvarlig.
    • Webmaster.
    • Økonomi.
    • Vaske håndklæder og viskestykker.
  • Nogle af de faste opgaver er vi flere om og opgaverne udføres i en arbejdsgruppe, fx.:
    • Cafégruppen, som sikrer at caféen er velfungerende.
    • Marketinggruppen, som blandt andet genererer markedsføringidéer.
    • Eventgruppen, som finder kunstnere til optræden og sikrer at arrangementer er velfungerende.
  • Ud over de opgaver, som er beskrevet her, opstår der indimellem ad hoc-opgaver, som du gerne må byde ind på, fx.:
    • Opgaver under ferniseringer, events eller andre arrangementer.Opgaver der opstår, når der skal gøres hovedrent.
    • Opgaver der opstår, når vi forbedrer lokalerne mm.

Der er omkring 80 faste opgaver, som er fordelt blandt de ca. 20 faste kunstnere. Så du skal være indstillet på at bidrage med det, som du er god til, har lyst til eller som du gerne vil lære noget om.

Vi har en stor skare af frivillige, som er med til at udføre de praktiske opgaver under events, fx. at stå i baren, serverer og vaske op. De aflaster i meget høj grad os andre på det område.

Afregning

Kunden i galleriet, der køber din kunst afregner handlen direkte med dig ved at overføre pengene til din MobilePay.

Salgsvagten i galleriet formidler salget ved at hjælpe kunden, pakke kunsten ind og udlevere dit MobilePay-nummer.

Mail til udstillingskoordinator Helle Sneum hvis du overvejer, at udstille hos os!
Navn(Påkrævet)
E-mail(Påkrævet)
Hidden
Skjult field for at tilføje personen til nyhedsbrevet i MailPoet
Hvilken udstillingsaftale interesserer dig?(Påkrævet)
Slip fil her eller
Accepterede filtyper: jpg, png, Maks. filstørrelse: 5 MB, Maks. antal filer: 1.
    Det MobilePay-nummer, som dine kunder skal betale købt kunst på.
    Slip fil her eller
    Accepterede filtyper: jpg, png, pdf, Maks. filstørrelse: 12 MB, Maks. antal filer: 3.
      Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

      Kultur, Kunst, Klub, Cafe og events » Få besked!

      Dine data er sikre hos os!
      Læs vores privatlivspolitik - Afmeld med 1 klik