Om Galleriet med lokale kunstnere i Hillerød

I Helsingørgade i Hillerød ligger galleriet, som bliver drevet af lokale kunstnere fra Hillerød og Nordsjælland. Det startede som et eventyr og en kunstner, der blev til 22 kunstnere.

Et hverdagseventyr – og det er ganske vist.

Der var engang, for bare 2 1/2 år, at siden, at en kunstner flyttede til Hillerød.
Hun undrede sig meget … kunne byen kun bryste sig af Slottet???
Hvor var mon de små kultursteder og  kunstgallerierne  …
Resolut indrykkede hun en annonce på FB og efterlyste lokale kunstnere, der også savnede ligesindede.
Hele to (2) meldte sig …
To blev til 3, og snart var 3 blevet til 10 fjer, øh kunstnere
10 kunstnere uden penge, der gerne ville åbne et galleri, utopi? Nej nej, husk nu det er et rigtigt eventyr.
Lidt handlekraft og vupti havde de et flot lokale i byens shoppincenter Slotsarkaderne, på meget favorable vilkår.

Galleriet blev en stor succes.
Efter 2 år, blev drømmene for store til de rammer.
Stadig uden ret mange penge, lykkes det kunstnerne at leje et kæmpe lokale på 300 m2 i byens gågade, endda med udsigt til Slottet og Slotssøen.

Kunstnerne indkaldte til infomøde – der skulle flere kunstnere med i kunstnerfællesskabet.
Interessen og fremmødet var stort.
Der blev truffet valg, og snart var Gallery ArtTour en gruppe på ca 22 kunstnere.
Billedkunstnere, skulptører, glaskunstnere, smykkedesignere, tekstilkunstnere.
Dertil 2 gæstekunstnere hver måned.

Vi har nu efter 1/2 år i de nye lokaler, etableret en lille café, fået en scene hvorfra der underholdes med musik, koncerter og foredrag. Senest har vi også etableret en kunstskole.
Vi har mange gæster hver dag, og mange kommer igen og igen,
Vi er et velfungerende kunstnerfællesskab som er non profit. Det skal bare køre rundt.
Vi er ikke bare et galleri, vi et kultursted.
Ja vi er blevet til familien ArtTour.
Se det var et rigtig eventyr.

Helle Sneum

Gallery ArtTour er et galleri i Hillerød, som drives af et stort kunstnerfællesskab bestående af lokale kunstnere i Hillerød.

Kunst Galleri med lokale kunstnere i Hillerød

I Gallery ArtTour handler du direkte med de lokale kunstnere i Hillerød uden at skulle betale til en tredje part. Desuden betaler du også kun 5% i moms, når du handler direkte hos kunstnerne.

Galleriets formål er at fremme kunst, kultur og oplevelser i Hillerød og resten af Nordsjælland, samt give udstillingsmuligheder for lokale kunstnere indenfor kunst, kunsthåndværk, unikadesign, musik, prosa og litteratur.

Det sker ved at vi afholder udstillinger, events, koncerter og foredrag i foreningens 300 m2 store lokale og events i lokalområdet.

Galleriet er non-profit og eventuelt overskud vil fortsat bruges på at forbedre mulighederne for kunstnere og stimulere kunstnermiljøet i Hillerød og omegn.

Når galleriet bliver drevet af kunstnerne selv, betyder det også, at du bliver betjent af kunstnere, der ved noget om stedet og værkerne, der udstilles.

Når du træder inden for døren her, kommer du ind i et aktivt og kreativt miljø, og du møder kunstnerne bag værkerne.

Kom indenfor og få historierne fra de lokale kunstnere i Hillerød

Kunstnerne i Gallery ArtTour udstiller også gerne i forskellige kunstforeninger.

Privatlivspolitik

Galleri med lokale kunstnere i Hillerød

🤞 Tilmeld vores nyhedsbrev

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.