Mette Modler

Kunst ikon

Mette Modler

Billedkunstner

Gæstekunstner oktober – december 2023

Frigjort længsel efter samhørighed og kærlighed mellem to mennesker

BEMÆRK: Klik på galleribillederne for at se fulde billede.

Mette Modler - Billedkunstner
Mette Modler

Den frigjorte længsel efter samhørigheden og kærligheden mellem to mennesker, er hovedtemaet i min efterårsudstilling hos Gallery ArtTour.

Den frigjorte længsel efter samhørigheden og kærligheden mellem to mennesker, er hovedtemaet i min efterårsudstilling hos Gallery ArtTour. I min kunst forsøger jeg, at fange det sensuelle, intimiteten og småerotiske via enkle virkemidler, i håbet om at beskueren – lige som mig selv – ser en form for et spejlbillede af det vi alle ønsker her i livet.

Jeg maler både på lærreder, papir og i en tid, hvor vi skylder vores efterkommere at gøre op med vaner om vores overforbrug, opstøver jeg gamle rammer og spejle med patina som nu indgår som en del af de ting jeg laver. Jeg lader rammer og spejle stå med de små skavanker de har fået, på en eller anden måde symbolisere det livet for mig på en smuk måde.

Jeg maler primært med akrylmaling. Pastel og kul indgår også i flere af mine malerier. Jeg arbejder med pensler, spartler og andre redskaber, der kan gøre sig nyttige på et lærred.

Jeg begyndte som fritidskunstner i starten af nullerne, og har bevæget mig i forskellige genre, lige fra klovne i stærke farver, blomster, sejlmotiver i varme blågrå og beige nuancer, rene abstrakte motiver og jeg har arbejdet med serigrafi.

Min inspiration kommer fra flere sider. Indefra, gåture i naturen – lyset og farver, litteratur og i mødet med andre. Til efterårsudstillingen har jeg hentet min inspiration i enkelheden, få men klare farver, enkle streger og bløde runde former, der på en og samme tid afspejler skønheden og normaliteten i menneskekroppen.

Jeg har ikke et langt cv med mig omkring de sensuelle/erotiske billeder. Med mine tidligere malerier har jeg udstillet ved Gilleleje kunstfestival gennem flere år og tre gange vundet publikumspriser.

Jeg har udstillet i flere private virksomheder i København og Nordsjælland.

Jeg har deltaget i kurser hos Miller Art, Charlotte Hoff og Croquis aftener i KBH.

I de kommende måneder vil jeg løbende skifte i udstillingen mellem motiver som I kan se her.

Malerier og spejle malet med sensuelle motiver og gamle billederammer med motiver i pangfarver, som pynter flot op i mørke dele af et rum. Flere kan ses på min hjemmeside.

Jeg bor i Brønshøj og har atelier hjemme, så i Brønshøj og i mit sommerhus i Jægerspris, finder jeg roen og inspiration til at finde den kreative side frem.

23 28 21 33

Kultur, Kunst, Klub, Cafe og events » Få besked!

Dine data er sikre hos os!
Læs vores privatlivspolitik - Afmeld med 1 klik