Optræd i Gallery ArtTour
Al henvendelse ang. optræden sker til Event Manager Peter Witt
events@art-tour.dk
Musik
Er du Singer/songwriter? eller måske musiker/band der spiller cover, ny eller garvet, til klassisk eller rock og alt derimellem, er Gallery ArtTours scene noget for dig. Vi har et ønske om at kunne tilbyde musik i alle genrer.
Vores ambition er, at kunne byde de etablerede musikere på den danske musikscene velkommen, men også nye, unge som gamle, der gerne vil have en platform/scene at spille fra.
Foredrag
Har du noget på hjerte, som du mener kan tiltrække et publikum, så hører vi gerne nærmere.
Hvordan foregår det og hvad skal du/I gøre?
Når du/I har fundet os og har læst nedenstående igennem og gerne vil optræde på vores scene, tages der kontakt til events@art-tour.dk Så aftales en dato og klokkeslæt samt det videre forløb.
Nu er der fundet en dato og det betyder, at du/I skal gøre følgende: (altid bedst med én kontaktperson).
Sende færdig tekst og pressebillede til ovennævnte mailadresse. (angiv fotografens navn – avisen kræver det)
Finde ud af hvad det skal koste at høre dig/jer. Vi opretter oftest et billetsalg på Place2Book medmindre andet er aftalt. I får udbetalt hele beløbet ca. 1 uge efter koncerten/foredraget. Det betyder, at vi ikke tager noget for at du/I optræder på vores scene.
Sende CPR-nr. eller CVR-nr., bankoplysninger samt navne til os, da vi skal indberette til Told og Skat.
Dele din/jeres begivenhed og reklamere alt det bedste du/I kan, medmindre andet er aftalt. Vi garanterer ikke for ”fulde huse”. Det er DIT/JERES ANSVAR!
Hvad gør Gallery ArtTour for dig/jer?
- Vi opretter en begivenhed på Facebook som kan deles i dit/jeres netværk.
- Vi opretter billetsalg. Der kan oftest også købes billet i døren, men når der købes billetter via nettet, har vi meget mere styr på, hvor mange der kommer i forhold til at hente vagter ind til betjening af caféen og dine/ jeres gæster.
- Vi sender en pressemeddelelse til lokalavisen. (vi kan ikke garantere, at avisen bringer den).
- Vi sender nyhedsbrev ud til vores abonnenter omkring alle koncerter hos os.
- Vi sælger drikkevarer m.m. i caféen.
NB: Andre PR-tiltag er dit/jeres og meget velkomne. Jo mere der gøres, desto flere kommer der.
Vi ser frem til at høre fra dig/jer!
Indsend “Ansøgning eller materiale” til et aftalt event.
Du/I skal først indsende materiale til begivenheden når dit/jeres event aftale er i hus.