
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
koncert med musiker og sangskriver Henning Weisdorf
24.03 KL. 19:30 - 21:30
DKK80
Køb billetter
Husk 10% rabat når du er medlem af Klub ArtTour
Gallery ArtTour inviterer til en spændende koncert med den dygtige musiker og sangskriver Henning Weisdorf, fredag den 24. marts kl. 19.30 og et par timer frem. Sangene er beregnet for det modne publikum, som værdsætter en god historie i en melodiøs indpakning.
”Troubadur og sangskriver med lune og engagement” – så kort kunne Henning Weisdorfs musikalske visitkort formuleres; men bag denne karakteristik gemmer sig en musiker, som igennem mere end 4 årtier i al stilfærdighed har bevæget sig rundt i forskellige afkroge af den danske musikscene, både som sangskriver, bandmusiker, festmusiker, solist, pædagogisk musiker, korsanger m.v., og Henning har til stadighed mange musikalske bolde i luften.
Sangskrivningen har været en del af Hennings DNA lige siden ungdommen, men først i de senere år er han for alvor begyndt at åbne døren til sit musikalske univers, og siden da har han spillet en række koncerter med eget materiale både som solist og med sit band, ”Herrens Mark”.
Hennings har siden 2015 udgivet 12 sange i eget navn og 2 sange med ”Herrens Mark”, og de fleste af dem har opnået spilletid i Danmarks Radio.
Hennings sange tager ofte udgangspunkt i hans eget liv og oplevelser, og de spænder fra stille ballader over selvironiske sange med viseagtige undertoner og til up-tempo popsange med temaer taget ud af hverdagen og det levede liv; naturen, fritidssysler, stress, forandringer, familieliv, samfund, livscyklus og selvfølgelig kærligheden, og som regel bliver der også plads til en rigtig røverhistorie eller 2.
Dørene åbnes 1 time før og der kan købes øl, vin og vand i baren
Billetter sælges på place2book og koster 80,- kr.
Køb billetter
Tilmeld dig i god tid!