Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert med BandDylan & Tapas

11.11.23. KL. 20:00 - 22:30

DKK150,00
Band Dylan

Lørdag den 11. november kl. 20 – 22.30 er der spændende koncert i Gallery ArtTour, når det 5 – mands store band BandDylan serverer stærke fortolkninger af den legendariske sanger og musiker Bob Dylan.

Bob Dylan har rundet de 82, men han er heldigvis fortsat derude på sin never ending tour: på landevejene, på scenerne, i æteren og i vores allesammens hjerter og kollektive bevidsthed, præcis som han har været, lige siden han debuterede på plade for over 60 år siden.

Dylan er gammel og udtæret nu, noget sær, ganske ubegribelig, lidt svingende måske; men til gengæld altid swingende, svært forståelig – og genial. Og han forbliver – trods alle årtierne, trods de tusinder af koncerter og trods den livslange, ulidelige, opslidende opmærksomhed – den største sangskriver nogensinde. Det er ikke til diskussion, spørg bare Nobelpris komitéen i Oslo. Jo, han er den vigtigste poet og den største kunster på sit felt i vor tid.

Så kom derfor og oplev BandDylan – nogle af landets stærkeste Dylan-fortolkere, folk som elsker og kender deres Dylan-curriculum til perfektion, fem musikere som ikke ved noget bedre end at gå på scenen med den samlede pakke: Musikken, fortællingen, digtene, dramaerne, billederne – ja, faktisk noget nær hele balladen om His Bobness.

Hør eller genhør historien og legenderne om knægten fra the North Country, den 19årig som drog til New York med sin guitar, sin mundharpe, sin papkuffert – og en ambition om at præsentere verden for noget, der skulle komme til at ændre musik, lyrik og politik for evigt.

Og kom – ikke mindst – og fyld ører og sjæl med tonerne af Blowing in the Wind, Mr. Tambourine Man, Like a Rolling Stone, Knocking on Heavens Door og mange, mange andre af Bob Dylans vigtigste og smukkeste numre. Lad os alle forenes om at være ”Forever Young” et par skønne timer i selskab med BandDylan og fortællingen om Dylan og hans musik.

BandDylan er:

Michael Christoffersen, sang og guitar

Thomas Ubbesen, fortælling og mundharpe

Stefan Borum, keyboards, harmonika og kor

Bjarne Hansen, bas

Keld Holse, trommer og kor

 

Der kan tilkøbes Tapas til kr. 150,- i forbindelse med billetsalget. Tapas serveres kl. 18.00 hvor dørene åbnes.

Koncertbilletter koster kr. 150,-

BILLETTER

Detaljer

Dato:
11.11.23.
Tidspunkt:
20:00 - 22:30
Pris:
DKK150,00
Begivenhed Kategori:

Tilmeld dig i god tid!