
Kulturnatten – Slottet i Kunsten

Program for Kulturnatten – 5. September 2025
Kl. 11 – 21.30:
Gallery ArtTour har fornøjelsen af at invitere til den nye temaudstilling “Slottet i kunsten”, hvor historiske bygninger, og kunstnerisk fascination mødes i en unik fejring af ét af Danmarks mest ikoniske slotte: Frederiksborg Slot.
Udstillingen åbner på Kulturnatten, fredag den 5. September og samler værker fra Gallery ArtTours faste kunstnere, som alle har ladet sig inspirere af slottets storhed, arkitektur, barokhaven, springvandet, kirken og dets historiske vingesus.
Gennem malerier, fotografier, digitale tryk og mixed media-værker fortolkes Frederiksborg Slot på nye og overraskende måder.
Slottet er mere end bare en bygning – det er et symbol på magt, historie og æstetik og et midtpunkt for Hillerøds historie og geografiske opbygning.
Med denne udstilling ønsker vi at sætte Frederiksborg Slot i centrum for en stund og komme med forskellige bud på en kunstnerisk vinkel på det slot som alle i Hillerød kender.
Blandt de udstillede værker findes alt fra romantiske gengivelser, til abstrakte fortolkninger og poetiske eller eventyrlige refleksioner.
Udstillingen kan ses i Gallery ArtTour, Helsingørsgade 29, fra den 5. September – til og med den 29. September.
Kl. 16-17.30
Eventyrmalerier for børn – Med temaet ”Slottet i Kunsten” vil en af galleriets faste kunstnere, Lene Lindeberg lave en workshop for børn mellem 6-12 år. Det er gratis at deltage.
Kl. 16-17.30
Kunstneren Andrii Muzychenko, som er kunstner og tegnelærer, kommer også forbi Gallery ArtTour fra kl. 16.00 hvor han vil skitsere folk og vise nogle af hans portrætter og fortælle om teknikker m.m.
Kl 17.00-18.30
Spiller Crazy Hearts, en duo bestående af de to erfarne og dygtige musikere, sangere og komponister, Kaya og Don Johe. De spiller nærværende og sjælefulde sange komponeret af dem selv, hvor teksterne har et stærkt udtryk i en fortælling som har noget på hjerte, akkompagneret af smukt guitarspil og/eller piano i flotte harmonier. Genren varierer over folk, country og blues ballader sunget på engelsk, til den svenske visetraditions melankolske skønhed, hvor sangene bliver sunget på svensk. Det er uanset sprog og genre, stærke melodier og tekster som går rent ind i hjertet. (Gratis adgang)
Kl 18.00
Bestil en lækker Tapas, som kan nydes ude eller inde i forbindelse med de 2 gratis koncerter. Tapas skal være bestilt senest onsdag den 3. september.
Bestil Tapas
Kl 19.30-21.30
Den vestjyske sangskriver Ninna Andreasen tager dig med på en tur til kanten af geografien og tilværelsen. Med humor, rå følsomhed og gode (løgne)historier. Sangeren går på scenen kl. 19.30 – kom frisk forbi og få en uforglemmelig oplevelse. Medlemmer af Klub ArtTour får tiol denne koncert en gratis velkomstdrink.
Med sange som “Den Sidste Vinterdag”, “Kridthuset”, “Stæreblind” og “Mellem dig og mig” har Ninna Andreasen fået publikum til at græde, nogle gange af grin, andre gange af ømhed.
Hendes bagkatalog er skrevet til at blive spillet for folk, der nyder iørefaldende folkesange, der handler om næsten alt andet end romantik og kærlighed. De 91-93% af livet, som ikke handler om parforhold og knuste hjerter. Historiefortællingen – i og mellem sangene – tager udgangspunkt i de skæve betragtninger på tilværelsen. Det har ført til sammenligninger med navne som Allan Olsen, Johnny Madsen og Niels Hausgaard. Med i bagagen har Ninna Andreasen to albums, Barske Banaliteter (2013) og Sminkede Lig (2015), samt flere singler. Men denne aften får du også spritnye og endnu uudgivne sange og historier. (Gratis adgang)
Program
Kl. 11-21.30 – Temaudstilling – ”Slottet I Kunsten”
Kl. 16-17.30 – Eventyrmalerier for børn – Med temaet ”Slottet i Kunsten”
Kl. 16-17.30 – Portrættegning med Kunstneren Andrii Muzychenko
Kl. 18.00 – Tapas
Kl 17.00-18.30 – Spiller Crazy Hearts Duo koncert
Kl. 19.30-21.30 – Spiller Ninna Andreasen koncert
Bestil TapasTilmeld dig i god tid!