logo small
Vi i Gallery Art Tour håber at du får en dejlig jul og kommer godt ind i det nye år.
Vi er godt i gang med at få nye udstillinger, foredrag og koncerter klar.
De første Gæstekunstner i 2023
.
Jens E Pedersen udstiller fra Januar til Marts.
Om fotografen Jens E Pedersen
Jeg har fotograferet i mange år. Er autodidakt. I 2021 har jeg fået antaget flere fotos på den censurerede udstilling Bugten 21. I 2018 er jeg blevet antaget på to censurerede udstillinger. VK18 udstilling i Holbæk, hvor mit foto fik tildelt Plakatprisen og Rå18 i Roskilde.
Mine motiver finder jeg på rejser i Danmark og resten af verden. Jeg har besøgt mere end 65 lande. Mit motivvalg er meget bredt. Det kan både være en lille detalje på en dør, skyskraberne i New York, landskaber, Street Art, en blomst eller legende børn.
Jeg søger tit et grafisk udtryk i mine motiver. Det er overvejede farvefotos jeg arbejder med, men sort/hvid findes. Mine seneste værker er manipulerede billeder, hvor jeg blander to eller flere fotos og evt. tilføjer ekstra farve. De blive printet på aluminium med en UV-behandling, der gør dem vejrbestandige. Jeg printer også på papir og indrammer med passepartouter og sorte trærammer.
Kunstnergrupper og udstillinger
Siden 2015 har jeg været medlem af kunstnersammenslutningen Morild, Odsherred. Morild har eksisteret i mere end 30 år. Jeg har være med til at stifte kunstnergruppen ART10, som i 2016-17 drev galleriet ART10 i Rosen 5, Holbæk. I 2013 blev jeg repræsenteret i det virtuelle galleri WeiheModernArt.com. Jeg er med i Vi maler Vig fra 2018, en udendørsudstilling i Vig Hovedgade i Odsherred. Jeg er med i Kunsstsamlingen.
Jeg har udstillet i flere gallerier i Odsherred, Holbæk, Helsingør, Roskilde og København samt virksomhedsudstillinger flere steder i landet.

Fotografi af Jens E Pedersen Hånd med nilleke

Lene Weiss

Lene Weiss Udstiller i galleriet i 3 måneder fra december - febuar
Billedkunstner

FARVER betager mig, lysets spil på engen, lange græsstrå, farvers eksistens.
En graciøs gren, en fremstrakt arm, et blik, et smil, modeller.
Masser af skåle, runde former, bløde linier, det kaotiske, det skrøbelige.
Det gode og det onde, den evige dualitet, lys.

Jeg maler med akryl på lærred; af og til varieret med andre medier, f.eks. oil bars, akryl pen, stof, pap, tyndt metal, iPad. Størrelser fra 25cm til 135cm.

Censurerede udstillinger: Roskilde Open, Hillerød Forårsudstilling inkl. Annaborg, Hvidovre HCU, Holbæk VK. Kunstnerforeninger: Musicon Festival Roskilde, TeamArt i Brøndsalen CPH, K21 i Helligåndshuset Strøget CPH. Betalte udstillinger: CphArtSpace inkl. Filosoffen Odense, Zonta Kvinder og kunst Hillerød, Kunstsamlingens udstillinger i Dk.

Jeg holder også meget af selv at fremstille printografier af egne værker. Jeg står selv for det hele, så jeg kan sikre mig, at både farver og penselsstrøg gengives korrekt, som var det maleriet selv man så.
Et billede af...

Christina Dentov Clark

Gæstekunstner i Januar – Februar – Marts 2023
Jeg er selvlært billedkunstner og har malet i mere end 20 år. Jeg har altid været interesseret i kreative udfoldelser og har altid tegnet og malet. Men min interesse i de “fomative år” lå indenfor sprog.

Oprindeligt er jeg uddannet translatør og tolk, men i 2020 tog jeg springet og lagde min kunst ud offentligt. Det resulterede i en invitation i 2021 til at deltage i Danmarks bedste portrætmaler, hvor jeg blev udvalgt af de kyndige dommere og var med blandt de 8 deltagere.
Ligeledes i 2021 blev jeg kontaktet af Tom Jørgensen, som bl.a. er redaktør for Kunstavisen og kunstanmelder for Jyllandsposten, og jeg medvirker i 2022 i kunstbogen “101 Kunstnere”, som giver læseren et overblik over, hvad der rører sig på den danske kunstscene pt.
Disse henvendelser har uden tvivl været med til at rykke til mit kunstneriske virke, og jeg ser det som et dejligt skulderklap og en anerkendelse af, at jeg er på vej i den rigtige retning. Et sådan skulderklap ser jeg også certifikatet fra dommerne i den prestigefyldte konkurrence Luxembourg Art Prize, som jeg blev hædret med i december 2021, og som opfordrer mig til at fortsætte på den vej, jeg har begivet mig ned ad.
Mine foretrukne materialer er akryl, blæk og kul på lærred. Jeg maler figurative motiver med en abstrakt atmosfære, og min farvepalette er i rivende udvikling. Mit arbejde udtrykker ofte en bestemt stemning eller narrativ, og jeg elsker at arbejde med skæve ideer, der udtrykker følelser eller holdninger, som jeg kan lægge på lærredet, og jeg håber, at mødet med min kunst efterlader beskueren inspireret eller måske til tider provokeret.
Jeg bruger min abstrakte kreativitet, som fusioneres med finurlighed, humor og alvor, skønhed og skævhed, og jeg eksperimenterer og afprøver teknikker for at opnå dybde og lag, der understøtter værkets narrativ.
Kunsten er en bærende og symbiotisk kraft i mit liv, og jeg udvikler mig stadig, bliver modigere og mere kreativ i kraft af kunsten.
Et billede af...

Vi får også et par nye kunstnere i Galleriet.
Kurt Koudahl Petersen med foto.
Kurt Koudahl Petersen begynder det nye år med udstilling kan ses fra 3 januar og
Fernisering lørdag den 7. januar 2023, kl. 11.30-14.00.
Det vil glæde mig at se dig.
Udstillingen hænger der jan-marts., og vil blive udskifter et par gange.

Et billede af...
Vi får også glæde af Kaya Bornak
Som er autodidakt billedkunstner som bruger en bred vifte af materialer og teknikker. Collage, akrylmaleri og serigrafi indgår i mange af mine værker, som tager udgangspunkt i musik, teater og livstil, både fra ældre og nyere tid.
Mange af værkerne indeholder reklamer, fotos, nodeblade og udklip som er næsten 100 år gamle. Materialerne finder jeg på loppemarkeder, i genbrugsbutikker, antikvariater og på kræmmermarkeder. Pladeomslag, bøger, hæfter, frimærker, kuponer, reklamer – ja, alt kan indgå i de farverige collagemalerier. Jeg bevæger mig også ud i det abstrakte og delvis figurative malerier og jeg elsker at eksperimentere og afprøve nye teknikker.
Jeg har blandt andet udstillet i et utal af kunstforeninger, gallerier og kulturhuse gennem tiden.
Et billede af...
Vi begynder også året med et foredrag med 18.01.23. KL. 19:00 - 21:00

Gys i galleriet

Kriminel fortællekunst - Mord ad’libitum Der er gratis adgang - bare mød op Tirsdag den 18. Januar 2023 kl: 19 vil forfatteren Christian Nyholm være i Gallery ArtTour, hvor han vil fortælle mere om sig selv og de udfordringer og forløsninger, der er ved at blive forfatter. Har du en forfatter i maven, og/eller interesseret […]
Gratis
28.01.23. KL. 19:30 - 21:30

Jazzanova og Pernille Schrøder

Gallery ArtTour Helsingørsgade 29, Hillerød, Capital Region of Denmark
KØB BILLETTER VIDSTE DU...... ....at PERNILLE SCHRØDER, udover at være en meget aktiv og aldeles morsom skuespiller, også har et stort bankende hjerte for JAZZMUSIK ?? PERNILLE udfolder ofte sit komiske talent i revygenren og sidst var det CIRKUSREVYEN 2022, der havde fornøjelsen af hendes medvirken.
Men så snart hun har lidt tid til overs fra arbejdet på de forskellige revy- og teaterscener, så pakker hun glad sin mikrofon og tager ud og synger jazz både små og store steder.
Hvis du vil sikre dig en billet så skal du ikke tænke for længe der er solgt over halvdelen af billetterne. Billetter på http://www.art-tour.dk/
DKK125

Vi glæder os til et dejligt nyt år sammen med jer, for uden jer, var der ikke galleri, koncerter og foredrag.
Vi har fået vin, øl, vand og kaffe i baren.
Fra den 24 December - 2 Januar er der lukket.
Vi ses igen den 3. Januar 2023

Gallery ArtTour
Helsingørsgade29, 3400 Hillerød
Kontakt formand Henning Dalhoff
Email : Henning@dalhoff.dk
Tlf. 4013 3109
Åbningstider
Tirsdag – Fredag kl. 11- 17.30
Lørdag kl. 11 – 15
Søndag Og Mandag Lukket
Tlf 61774367 i åbningstiden

Hver første lørdag i måneden
Fernisering kl. 11.30 – 14

facebook instagram 
Gallery ArtTour - Helsingørsgade 29, 3400 Hillerød
www.art-tour.dk
Email Marketing Powered by MailPoet