Kunst ikon

Susanne H. Bøtcher

Billedkunstner

Naturmalerier i afdæmpede farver der skaber ro og glæde.

Denne kunstner giver rabat til Klub ArtTour medlemmer

BEMÆRK: Klik på galleribillederne for at se fulde billede.

Susanne Haugaard Bøtcher

Naturmalerier i afdæmpede farver der skaber ro og glæde. …

Det har altid ligget naturligt for Susanne H. Bøtcher at tegne og male. Hun bliver inspireret af motiver fra naturen i Danmark, særligt naturen på vores små øer omkring Sjælland .

Susanne bruger egne fotos som udgangspunkt for sine malerier. Hun holder meget af havet og stranden. Havmalerierne var det Susanne startede med at udstille da hun begyndte at give maleriet mere plads i sit liv.

Senere har Susanne udvidet motiverne med skov, blomster og små stilleben. Stilarten spænder fra naturalistisk til impressionistisk.

Hun arbejder med akryl på lærred og akvarel på papir. Farverne bliver udvalgt intuitivt og er oftest afdæmpede og varme farver. Dette skaber rolige malerier der kan give beskueren en varm og afslappet stemning.

Susanne er uddannet porcelænsmaler fra Royal Copenhagen, hvor hun har arbejdet i en årrække. Hun har et roligt sind og et blødt penselstrøg.

Hos Galleri Art Tour har Susanne valgt at udstille og fortælle om sine senest udførte malerier med blomstermotiver. Der kan blandt andet ses et værk på 140 X 300 cm. bestående af tre sammenhængende malerier med tæt bevoksede åkander udført impressionistisk.

Det vil også være muligt at se og erhverve sig et lille 20X20 maleri med små stilleben. De små malerier er inspireret af det fine porcelæn alle kender, tilsat kaffe, kage og små insekter eller fugle.

(Keywords: Malerier, akryl, natur, åkander, landskab, Royal Copenhagen.)

5362 6780

Kultur, Kunst, Cafe og events » Få besked!

Dine data er sikre hos os!
Læs vores privatlivspolitik - Afmeld med 1 klik