Gæsteudstiller i hele marts 2022 – fernisering 5/3 kl. 13-15

Tekstil billedkunst

Pia Steen arbejder med tekstil billedkunst. Hun laver sine billeder på stort set samme måde som hvis hun malede, men i stedet for at bruge maling, bruger hun tekstiler som klippes de de faconer der skal bruges i værket. Stofferne bliver syet i lag på lag, på et bomuldslærred. Når billedet er færdigt bliver det opspændt på en blændramme så det fremstår som et maleri, når det ses på afstand. Pia Steen udnytter tekstilernes stoflighed til at give billederne det udtryk hun ønsker og bruger maskinsyningen til at fremhæve og understrege former og struktur. Pia Steen er meget optaget af farver og farvespil og det er vigtigt for hende at farverne harmonerer.

Pia Steens motiver er figurative og det er ofte i naturen at inspirationen hentes og hun indfarver selv nogle af de tekstiler hun skal bruge, for at opnå den rette effekt. Pia Steen mestrer en symaskine som andre kunstnere mestrer en pensel.

Pia Steen har blandt andet udstillet i Langes Magasin, Azurmalernes udstilling, Farum Kulturhus, Kunst i Odsherred, Anneberg Kulturpark, Elværket, samt Kvinder og Kunst.

Mail: piasteen51@gmail.com

Tlf. 2185 3016

Webside: https://piasteen51.wixsite.com/tekstilbilleder