Kunst ikon

Mikkel Næss

Billedkunst

‘Mennesket i opløsning – og samling. Jeg maler det vi mærker – men sjældent forstår. Jeg forsøger at skabe portrætter af det indre.’

Denne kunstner giver rabat til Klub ArtTour medlemmer

BEMÆRK: Klik på galleribillederne for at se fulde billede.

Mikkel Næss

Mine værker indbyder til refleksion over menneskelige erfaringer, følelser og identitet.

Jeg er en dansk/norsk billedkunstner, der gennem min kunst udforsker det komplekse menneske og adresserer samfundsmæssige udfordringer og menneskelige vilkår såsom ulighed og psykologiske tilstande.

Mine værker indbyder til refleksion over menneskelige erfaringer, følelser og identitet. Jeg forsøger at kombinere psykologi med et kunstnerisk og æstetisk udtryk, hvor humor og fantasi står centralt, som giver et friskt perspektiv og en dybdegående forståelse og erkendelse af, hvem vi er som mennesker.

Min kunststil trækker tråde til det surrealistiske univers. Ofte indeholder mine værker mennesket, ansigtet eller mystiske væsener. Endvidere er min stil præget af ekspressionisme, idet at mine værker er udtryksfulde og koloristiske med heftige penselstrøg, som afspejler min egen sindsstemning og fortolkning af verdenen.

Jeg har altid været optaget af hvordan vi oplever vores verden og hvordan vi bliver til som mennesker. Som barn har jeg altid tegnet og malet, hvor omdrejningspunktet ofte var humor, fantasi og mystik. Vi har alle en unik historie vi kan fortælle til vores omverden og i mit tilfælde kommer denne fortælling til udtryk i mine værker. Samtidig med dette, indeholder mine værker perspektiver på hvordan jeg ser vores samtid og hvilke samfundsmæssige udfordringer vi står over for i dag.

Min kunstneriske proces er drevet af en stærk, næsten uforklarlig trang til at skabe. Jeg trækker på mit indre – fragmenter af minder, tanker og sanseindtryk fra barndommen såvel som nutidens eksistentielle udfordringer. I mine værker forsøger jeg ikke at gengive verden, som den ser ud, men som den føles indefra.

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem ekspressionisme og surrealisme, hvor det forvrængede og det intuitive får lov til at tage form. Det er en søgen efter det usagte, det glemte og det dybt menneskelige. Min kunst kredser om identitet, tid, selvrefleksion og den psykiske tilstand – det er billeder af det at være menneske i dag. Ofte ved jeg ikke præcis, hvorfor jeg skaber – kun at jeg må. Det er i processen, i malingen og i formen, at jeg finder mening.

(Keywords: Malerier, olie,akryl, mixed media, surrealisme.)

Mobil: 2984 0081

 

🤞 ArtTour's Kultur, Kunst, Cafe og events - Få besked!

Dine data er sikre hos os! Læs vores privatlivspolitik - Afmeld med 1 klik