skulpturer i fiberbeton

At lave skulpturer giver energi og glæde

.Jeg elsker at være omgivet af kunst, fordi det giver mig nye tanker og får mig til at gå ind i en anden verden.

For år tilbage deltog jeg i et kursus, hvor fiberbeton var materialet til skulpturer. Det er en oplevelse selv at skabe kunst, og skulpturer blev mit kald.

Inspirationen kommer specielt fra Alberto Giacometti, Yanni Souvatzoglou, Preben Boye og Inka Uzoma. Deres skulpturer har et råt men samtidig et elegant udtryk

Jeg finder meget glæde og energi i at skabe skulpturer, som jeg håber er med til at skabe dialog og opsigt hos betragteren.

Energien ligger blandt andet i at finde ideen til skulptureren og udtænke:

  • hvordan kan den udføres solidt, selv om den skal være høj og tynd?
    • hvordan skal udtrykket være?
    • hvordan kan den patineres, så det underbygger udtrykket?
    • hvordan kan jeg måske lave skjulte symboler i skulpturen?
    • hvordan skaber jeg noget smil, glæde og eftertænksomt i skulpturen?

Selv om jeg prøver at gennemtænke processen og slutresultatet, så bliver det heldigvis nogle gange anderledes, fordi der liiiiiige opstår en anden spændende ide i processen. Det er en glæde at leve i nuet og vide, at ikke alt kan planlægges.

Den største glæde er at møde kunder, der synes, de færdige værker er flotte og er noget, de kan se i deres hjem eller have. Det giver giga energi.

Tænk at kunne lave en skulptur, der er så solid og vejrbestandig, at den måske lever længere end en selv. Det er en vlld tanke, som også giver energi og glæde.

Skulpturerne skal opleves hos Gallery ArtTour i Hillerød.

Min profil her på siden

Se alle mine værker på min hjemmeside

Se alle blogindlæg her

Bjarne Geertsen - Fast kunstner i Gallery ArtTour i Hillerød

🤞 Tilmeld vores nyhedsbrev

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.